Menu Luk

Næsby strand er et område med masser af historie, det er født af samspillet imelem mennesker og naturen.
Her skal det være muligt at læse nogle af disse.

Tude Aa deltaet fra før der blev gravet kanal og åen dermed blev rettet ud. Kortet er fra ca. 1830 og meget så anderledes ud , siden er Vejlen blev tørlagt, drænet og naturen derved ændret voldsomt.
Skitsen til venstre er lavet Gunnar Knudsen, og indgår i et skrift for Sorø Amt, 1914 omhandlende Vaarby Aa, Læs det her. Det er et meget interessant skrift med historiske referenser og gode historier i form af sagn fortalt af en ældre unavngiven mand fra Trelleborgområdet.
Her følger et par eksempler på uddrag.

Pinemølle: “”Ganske afbrudt og øde” var Møllen altsaa i 16G4, og “afbrudt” betyder i Tidens Sprog nedbrudt. Folk paa Egnen har fortalt, at der i denne Gaard skal have været levet et frygtelig ugudeligt Liv med Sviren og Sværmen — noget, som Møllestederne tit havde Ord for i gamle Dage, mange af dem var næsten en Slags Smugkroer. Men med Pine· Mølleren skulde det have taget en frygtelig Ende. En Dag, da Mølleren sad og drak med sine Svirebrødre, fik de den ugudelige tanke at gøre Grin med Præsten. De sendte Bud til ham og bad ham om at komme og berette deres gamle Bedstemor, som · laa for Døden. Da Præsten indfandt sig, fandt. han i Stedet for Bedstemoderen en So med Hovedlin paa liggende i Sengen. Han forlod skyndsomst Stuen, idet han forbandede deres store Ugudelighed. Aldrig saa snart var han kommet udenfor Gaarden, før den begyndte at synke; den forsvandt hurtigt i Dybet, og Vandet slog sammen over den .. Som Præsten nu stod og saa paa dette, dukkede en. Stol op af Vandet og kom svømmende hen til ham; paa den laa hans Bibel, som han i Skyndingen havde glemt; den skulde ikke være delagtig i de  ugudeliges Undergang, thi Herrens Ord bliver evindelig. 
Det Sted, hvor Gaarden skal være sunket, paavises endnu i den tidligere, nu tørlagte Møllesø; det er et dybt Hul lige vest for Mølledæmningen; det kaldes for Pine Hul. Det skal være ganske overordentlig dybt. En Mand fik engang Lyst til at maale det, og han bandt et Langjærn paa fire sammenknyttede Høvevler. Han naaecle ikke Bunden, men hørte on Stemme fra Dybet, som sagde: “Prøv en Gang til!” Det havde Manden dog ikke Mod til at indlade sig paa. — Bn Mand fra Næsby gik en Dag og trak Vaad i det gamle Aaløb og kom derved uforvarende for nær til Pine Hul. Da dukkede der pludselig on hvid Skikkelse op af Hullet og sagde, at han lige skulde prøve paa at komme nærmere, saa skulde han tage ham med ned i Hullet. Pine Mølles endeligt er saalecles i Sagnet omgivet med et Skær af Mystik, uden at vi dog tør paavise nogen Aarsag til det. Det er dog være at lægge Mærke til, at Sagnet om Præsten, der hidkaldes for at berette en So, er meget udbredt og knyttet til flere Steder her i Landet, og vi tør derfor gaa ud fra, at det næppe med større Ret er blevet knyttet til Pine Mølle end til de andre Steder.”

Skibsholm havn: “Er det nærmeste Slagelse er kommet en havn, en smuglerhavn som i perioder har været tilladt af kongen og i andre har været forbudt. I 1574 udsteder Kongen en længere Skrivelse om denne Havn. “Vi er kommet i Forfaring”, hedder det, “at i vort Iand Sjælland ved Pine Mølle skal ligge en ulovlig Havn, som kaldes Skibsholm, hvilken Havn vi tilforn efter mangfoldige Klagemaal har ladet aflyse · og forbyde ved vore udgangne Breve, og befalet, at ingen af vore Undersaatter, som bor deromkring saavelsom andre understaar sig i at bruge saadan Handel i samme Havn, som med Rette skulde drives i Købstæderne.”
“Men Enden er ikke endnu. Seks Aar senere (18. Okt. 1580) udsteder Kongen et Brev fra. Antvorskov, hvori han giver Tilladelse til, at Havnen maa benyttes igen. Sagen er, at Borgmester, Raadmænd og Borgere i Slagelse har beklaget sig for ham – og de har nok vidst at vælge et gunstigt. Tidspunkt, da Hans Majestæt var deres Nabo og nød , Jagtens Glæder paa Antvorskov, men det er noget, vi maa læse imellem Linjerne, og Kongen bestemmer, at. “den Havn Skivholm atter, for at Indbyggerne i Slagelse maa blive ved Magt, maa være en fri Havn til Slagelse By, hvor alle uforbudte Varer maa ind- og udskibes, dog skal Befalingsmanden paa Antvorskov tilskikke der en Tolder og en Sisemester, saa at vor og Kronens Told ikke forkrænkes”. Kongen har været lydhør for Klager og skiftevis givet Parterne Medhold; naar han fik sin Told, var han vel nærmest ligeglad. Fra 1580 har Havnen derfor kunnet benyttes efter Ønske, men Benyttelsen har, som tidligere anført, ikke været særlig stor. ” 

1956-1